Sir J. Norman Lockyer

ir J. Norman Lockyer (1836-1920) var en berømt britisk astronom. Han grundlagde i 1869 det højt respekterede videnskabelige tidskrift "Nature" og blev dets første redaktør. I 1885 blev han udnævnt til professor i fysisk astronomi (verdens første i øvrigt) ved Royal College of Science i Kensington, og i 1912 lagde han grundstenen til The Norman Lockyer Observatory ved Salcombe Hill i Devon. Som videnskabsmand er han mest kendt for sine studier af solen og sin opdagelse af, at solens atmosfære indeholder det indtil da ukendte grundstof helium. Norman Lockyer regnes for én af astrofysikkens grundlæggere. I dag er han måske mest husket for sine arkæoastronomiske studier og kaldes ofte "arkæoastronomiens fader". Det er ikke uden grund, for hans bog "Stonehenge and Other British Monumnets Astronomically Considered" fra 1906 inspirerede mennesker rundt om i Europa til at gå igang med lignende studier, og herudaf voksede den moderne arkæoastronomi frem.