Bøger

 Tuve Skånbergs: Glömda gudstecken

 

Svensk afhandling om bomærker

Om bomærker fortæller mit leksikon, at det er "ejer- eller kendingsmærker for personer, ejendomme eller lignende" - og at bomærket i sin enkleste form er "et tegn af geometriske linier". Det er nok lige præcis, hvad de fleste ved om bomærker, og kun de færreste kender den spændende historie, som ligger bag bomærkerne. At det faktisk er en spændende historie, fremgår af svenskeren Tuve Skånbergs doktorafhandling Glömda gudstecken, som her skal omtales.

Af afhandlingen fremgår det, at videnskaben hidtil har interesseret sig forbløffende lidt for bomærker, og at indsatsen hidtil ikke har resulteret i et større, tilbundsgående værk om emnet. Det har Tuve Skånberg nu rådet bod på med sin 246 sider lange afhandling. Den er velskrevet og lettilgængelig, så enhver, der er nysgerrig efter at erfare mere om bomærkerne og deres historie, uden videre kan give sig i kast med den.

Skånberg, som har studeret bomærker i 12 år, har som grundmateriale for sin afhandling gennemgået bomærkesamlinger fra de nordiske lande, England, Tyskland Schweiz og Letland. I alt 27595 bomærker har været inddraget i undersøgelse. I dette store materiale er det lykkedes Skånberg at udskille 41 grundtyper.

Udgangspunktet for afhandlingen er spørgsmålet: "Kan det bevises, at bomærkerne ikke blot er tilfældigt valgte figurer, som udelukkende har fungeret som ejermærke eller signatur?" Blandt tidligere forskere har nogle ment, at der ikke ligger noget dybere bag bomærkerne. De er blot tilfældigt konstruerede ejermærker. Andre har udtrykt, at de måske engang har haft en nu glemt symbolværdi, som det vil være umuligt at genfinde. Og enkelte har forsigtigt antydet, at deres adkomst kan have rødder i kristendommen. Det er denne sidste teori, Skånberg argumenterer for i afhandlingen, og hans hovedtese er, at stort set alle de undersøgte bomærker har rod i den tidlige kristne kirkes symbolverden: treenighedssymboler, Kristusmonogrammer, Mariamonogrammer, korssymboler mm. Bomærkerne har således ikke blot været ejermærker. De har også indeholdt en religiøs symbolik, der i datiden har været opfattet som beskyttende og værnende.

Tuve Skånberg (f. 1956) er teol.lic. og fil.mag. Det er ikke kun historien, der optager ham. Som medlem af den svenske rigsdag er han med til at forme udviklingen i vort broderland.

Skulle nogen have fået lyst til at erhverve Glömda gudstecken, så kan det ske til favørpris ved henvendelse direkte til forfatteren. Lettest er det pr. email eller telefon:

tuve.skanberg@riksdagen.se

Telefon + 46 414 30373

Skånberg påviser i afhandlingen, at de religiøst ladede bomærker dukker i slutningen af det 4. århundrede og kæder dette sammen med ændringer i den tidlige kirkes dåbsliturgi og den østromerske kejser Teodosius den Stores stadsfæstelse af kristendommen som den eneste tilladte religion i Romerriget i 391. Brugen af de religiøst ladede bomærker bredte sig med tiden til det meste af Europa og enkelte lande syd for Middelhavet. I visse egne af Europa fortsatte brugen et godt stykke ind i det 20. århundrede. På det tidspunkt var bomærkernes kristne symbolværdi for længst glemt. Skånberg antager, at reformationens opgør med den katolske kirke og dens symbolverden bærer ansvaret herfor. Mindre end 100 år efter reformationen var bomærkernes kristne oprindelse glemt, og i de følgende århundreder mindskedes deres betydning i takt med at almuen fik lært at læse og skrive.

Tuve Skånberg argumenterer godt for sine teorier, og afhandlingen rummer et væld af interessante træk vedrørende bomærkerne. Dem vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da det er tanken, at Skånberg i en artikel en af de kommende måneder vil orientere Arkæologi på Nettets læsere om flere detaljer vedrørende de "glömda gudstecken".