ARKÆOASTRONOMI

- kultanlæg i Danmark -

ÅRHUS AMT

29: Stenkreds i Mariager landsogn. Stenkredsen ligger lige øst for Mariager, hvor der også findes en middelstor og en lille høj.

30: Stenkreds i Falslev sogn.

31: Stenkredse i Hem sogn. På et fredet areal lige syd for Mariager ligger to mindre høje, to tuer og to stenkredse. (DF: 19/48 og 49)

32: Stenkredse (2) i Svenstrup sogn.

33: Stenkredse i Gassum sogn. Øst for Katbjærg findes to stenkredse, der omgiver stenlægninger, - måske grave fra yngre bronzealder. Der skal være endnu en stenkreds i sognet. (DF: 19/76)

34: Oval stensætning i Hemmed sogn. I den østlige del af Emmedsbo Plantage ses en gruppe oldtidsmindesmærker: 12 større og mindre høje og en lille oval stensætning. (DF: 20/8)

35: Trekantet stensætning i Nimtofte sogn. Stensætningen, der findes på et lavt næs i Bækdalen sydøst for Nimtofte, er muligvis et gravanlæg fra jernalderen. (DF: 20/59)

36: Stenkreds ved landsbyen Assens. Lidt sydvest for Assens ligger en gruppe på 10 bronzealderhøje og en stenkreds. (DF: 14/214)

37: Trekantet stensætning ved Kolind. Ved Kolind på Djursland findes to høje, som begge har koncentriske stenkredse omkring foden, den ene tre, den anden to. Ved gården Sønderskov findes en trekantet stensætning under hvis midte, der formentlig ligger en grav fra yngre jernalder. Sådanne grave er sjældne i Danmark, men de er ret almindelige i Norge og Sverige.

38: Skibssætninger på Hjarnø. På den lille Hjarnø i Horsens Fjord kan man se en gravplads fra vikingetiden. Oprindelig lå her en flåde på 20 skibssætninger. I dag ses blot det halve, og kun seks af disse har de fleste sten bevaret. De fleste af skibssætningerne er ret små og er bygget af små sten. Kun de største har høje sten. Ved en undersøgelse fandtes nogle småsager, der antyder, at gravpladsen stammer fra yngre jernalder, antagelig vikingetid. (DF: 37/13)

129: Høj med udgående volde i Ramten Skov. I Ramten Skov ligger en middelstor høj, Grejshøj, hvorfra der i nord og syd udgår lange volde. (DF: 20/45) (bilag)

132: Oval stensætning i Emmedsbo Plantage. I den nordlige og nordvestlige del af plantagen findes flere storstensgrave fra bondestenalderen. Større og mindre gravhøje er dog klart i overtal, men det kan i flere tilfælde være svært at afgøre, om formodede gravhøje i virkeligheden er højtliggende sandflugtsformationer. Flere af de sikre høje har form af langhøje. I plantagen findes desuden en lille oval stensætning.

39: Stenkredse ved Langbjerg Plantage ved Vrads. I et tæt krat nord for Langbjerg Plantage angiver Nationalmuseet en samling stenkredse.

40: Stenkreds ved Vrads. Stenkredsen kaldes "Vrads Tingsted" (er der tale om et oldtidsanlæg?).

41: Stenkreds i Langbjerg Plantage. Stenkredsen ligger i plantagen, lige vest for en større høj, nogle få hundrede meter nord for Hampen Sø. Kredsen er cirkelrund med brolagt flade, - muligvis et gravanlæg fra yngre bronzealder.(DF: 28/19/Kort)

131: Stenrække-gravhøj i Kalø-skovene. Fra én af rundhøjene i Kalø-skovene har udgået en stenrække. Stenene er desværre forlængst forsvundet, men aftryk af flere af stenene kan stadig anes i skovbunden. Det fremgår ikke, hvilke af de ret mange høje, der er tale om. (oplyst i bogen "Historien i skoven. Skove og fortidsminder i Århus amt", 1994, af Jesper Laursen).

136: Stenrække, rektangulær stenlægning, cirkulær stensætning og stenkredse ved V. Tørslev. Ca. 20 m syd for det fredede dyssekammer "Tørslev Sten" fandtes en cirkulær stenlægning af små marksten, kantet med en randkæde af større marksten. Stenlægningen var ca. ni meter i diameter og har med sikkerhed aldrig været dækket af en høj. Stenlægningen dateres til YBA per VI, idéer der både under og nedgravet i stenlægningen forekom lerkar med denne datering. Før anlæg af stenlægningen er der på den datidige muldoverflade spredt dels resterne af et ligbrændingsbål (et stærkt trækulsholdigt område med brændte ben - ca. 20 kvadratmeter stort under stenlægningens sydlige del), dels skårene fra et knust lerkar, per VI (spredt over et 8-9 kvadratmeter stort område under stenlægningens nordøstlige del). Efter stenlægningens placering er fem grave anlagt ved nedgravning i stenlægningen: brandgrav med bronzenål og skår af lerkar (per VI), brandgrav med skår af to lerkar (per VI/I), brandgrav med skår af lerkar (per I), brandgrav udelukkende med brændte ben (udateret) og jordfæstegrav med forkullet bulkiste, 3 X 1,3 m, NØ-SV orienteret, uden gravgods (udateret, men C 14-analyse forventes). Ved vestsiden af stenlægningen og delvis overlejrende denne fandtes tre sekundære stenbyggede anlæg, som foreløbig ikke synes meget yngre end stenlægningen, vurderet udfra fund af spredte skår. Det drejer sig om en del af en ellipsoid stenkreds, en rektangulær stenlægning og en del af en stenrække. Ved vestsiden fandtes desuden en brandgrav fra ÆRJA. Ardspor med to pløjeretninger fandtes udelukkende under den cirkulære stensætning, ikke under de sekundære anlæg ved vestsiden. Pløjningen synes således at være tilknyttet etableringen af den cirkulære stenlægning. (kilde: "Arkæologiske udgravninger i Danmark 1984)